BOX’EN
”´Box’en’ lægger ikke op til nogen indigneret følehistorie med den enkelte arbejderskæbne.
(..)det er det større migrationsperspektiv, det handler om.
(..)Hatten af for teaterfolk, som har ambition og engagement nok til at forsøge at få skovlen under de større samfundssager. ”
Politiken
”En mængde direkte info samt verbale og følelsesmæssige udbrud slynges ud til publikum. Dét er en agitatorisk styrke, der kan slå på tæven og vække tilskueren.”
Arbejderen
BOX’EN er et dokudrama om arbejde og migration i et globalt perspektiv.
Nydanskeren Jimbuts Kulturforening har indsamlet en række virkelige historier om arbejdsmigration i Beijing, Kina og København, Danmark.
I dette øjeblik er der mere end 215 millioner migranter på verdensplan, der er rejst ud af deres hjemland for at finde arbejde. De lever ofte under slavelignede forhold og sætter livet på spil for penge, de sender hjem til deres familier. I Kina er der ca. 262 millioner migrantarbejdere, der er rejst fra land til by for at søge arbejde. Netop for at gøre livet og hverdagen bedre. Drømmen om et bedre og mere rigt liv får millioner af mennesker til at forlade deres familie og måske deres hjemland/hjemby for at tjene penge. De kinesiske arbejdsmigranter fra landet søger ind til de større byer som Shanghai, Guangzhou, Beijing og Shenzhen, for at finde arbejde. I København kommer arbejdsmigranterne fra hele Europa: Tyskland, Italien, Polen, Rumænien – men der er også fx. vestafrikanske, indiske og kinesiske migrantarbejdere i Danmark.
I forestillingen BOX ́EN undersøges migranternes leveforhold. I København bor migrantarbejderne, der arbejder på Metrobyggeriet, i nogle ”camps” på Refshalevej, København K, Ugandavej i Kastrup og på Otto Bussesvej i Sydhavnen. Her er de indlogeret i små rum på 6 kvadratmeter. Rummet omtales som “The Box”. Migrantarbejderne i Kina, der arbejder på Metrobyggeriet, bor i en køjeseng i et rum på ca. 10 kvadratmeter, hvor de bliver stuvet sammen. Dette rum skal udgøre et hjem.
BOX ́EN stiller en række spørgsmål som: Hvordan indvirker det på mennesker, at de må bo i små rum, afskåret fra deres familier, i hårdt arbejde med meget overarbejde og – for mange -i en konstant risiko for at blive fyret? Hvad betyder det for vores samfund, at flere og flere mennesker skubbes ud i en usikker tilværelse, hvor lønningerne er under stadigt pres og mulighederne for at uddanne sig og skabe sig en tålelig tilværelse med familie og børn bliver stadig mindre? Hvad drømmer man om?
Forestillingen er i to akter, med et mellemspil. I første akt bevæger publikum sig omkring i scenekunstinstallationen og får en oplevelse af forholdene i arbejdslejre og i bofællesskaber for migrant-arbejdere, deres liv og drømme, i henholdsvis Kina og Danmark. I anden akt finder der en diskussion sted af temaet i – hvad man kan kalde en fiktiv retssal, iscenesat af den svenske instruktør Anders Carlsson.
Uddrag fra en monolog til figuren “Den hemmelige drøm” i forestillingen
”Jeg er her ikke.
Det er ikke mig, der taler.
Jeg eksisterer ikke.
Har aldrig eksisteret.
Kun en lille bitte smule.
Du har anet mig, om dagen og om natten.
Et lysglimt.
Det var ikke mig.
Det var en underlig fornemmelse, jeg har lyst til at fortælle noget fra et sted, som måske ikke findes. Det er en underlig fornemmelse, fordi jeg ikke ved hvorfor.
Men så gør jeg det bare.
Vil I høre?”
Uddrag fra forestillingens epilog
“Man kalder os “de arbejdende”, for efter bestemmelsen er vi ikke arbejdere i byen, men arbejdende, dem, som arbejder, men som ikke er arbejdere. Selv om vi arbejder i byen, er vi stadig bønder. VI hører ikke til, vi er ikke registreret i byen. Vi er andenrangs borgere i vores eget land. Hukou, hukou. Vi er i byen, men vi har ikke byens hukou. Selv et vildt dyr vil have sit eget hul, men hvornår vil vi få et sted, der er vores? Vi bygger de store boligblokke og metrostationerne i byen. Men vi har intet hjem, og der er ingen vej dertil.”
Uddrag fra kunstnerens monolog i forestillingen
“Jeg er nyuddannet skuespiller. De ville gerne have kunstneren med. Jeg er så glad for at være med. At have noget at lave. Der er mange arbejdsløse skuespillere. Det er noget af det første, man lærer, når man går på skuespiluddannelsen. Det er et fag, hvor der er hård konkurrence. Hvor man går arbejdsløs måske 70 procent af tiden. Som kunstner skal man selv være med til at skabe sit arbejde og søge produktionsstøtte. Man skal være entreprenant, man skal være om sig. Et teaterengagement er normalt på tre måneder. En kollega sagde: ”Men selv om man har været så heldig at få et engagement, så er man dårligt begyndt på prøverne, før ens hoved er i gang med overvejelserne om, hvordan man støver det næste job op”. ”Problemet er, at som freelancer har man sjældent engagement mere end højst tre måneder ad gangen, ofte kortere, og det er sjældent, at engagementerne følger lige efter hinanden. Det er svært at finde korterevarende job, der kan fylde op mellem engagementerne – eller arbejdsgivere, der er så fleksible, at man kan få fri, når der dukker et teaterjob, en filmrolle eller andet skuespilarbejde op.” Man skal også finde ud af det med reglerne om dagpenge og om supplerende dagpenge. Hvad må man egentlig? Hvad må man ikke?”
Spilleperiode: Den 3. –17. aug. 2014
Site-specific: Værftshallerne i Helsingør som en del af Passage festivalen
Kreditliste
Dramatikere: Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng
Medvirkende: Charlotte Munksgaard, Niklas Kristoffer Bentzen og Nanna Bøttcher
Instruktør: Anders Carlsson
Scenografi og kostume: Katrine Gjerding
Tekstdramaturg: Jette Lund
Lysdesign: Raphael Solholm
Lyddesign, afvikling: Brian Larsen
Producent: Lene Thiesen
Fotos: Lars NybøllProduceret af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening i samarbejde med Helsingør Teater.
Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfond´s Projektstøtteudvalg for Scenekunst.
www.teaterforestillingenboxen.dk
