Meditationernes bog

”Den kinesiske digter Jimbut alias Jun Feng, der er bosiddende i Danmark, finder i samarbejde med dramaturg og skribent Gritt Uldall-Jessen en vellykket dansk form til det kinesiske udtryk.”

”Vi bæres på poesiens stærke vinger igennem historien, og ikke kun digterens historie, men hele folkets. Azhong skriver sig selv ind i historien – ind i myten og med disse digte åbner han døren på klem til det ellers lukkede Kina.”
Litteratursiden

”Vellykket fordanskning af systemkritikeren Azhongs digte, der er politiske og taler ind i en bestemt historisk situation, men også almengyldige og universelle meditationer der rækker ud over tid og sted. Derudover er det en flot litteratur- og kulturpolitisk manifestation i en tid, hvor den oversatte lyrik har trange kår.”
Lektørudtalelse

Digte, der udtrykker kritik af politisk konformitet og systemtvang, men også en stærk tro på den drøm om forandring og frihed for individet, som poesien og kunsten repræsenterer.

Om Azhong

Azhong er forfatternavnet for den kinesiske digter Li YunZhong, født 1959. Han er medlem og medstifter af Independent Chinese PEN Center. Han begyndte at skrive digte og udgive et undergrundslitteraturblad i 1980´erne og stiftede i 1986 digttidsskriftet, “Vinden fra alle retninger”. Har været redaktør af undergrundskulturbladet “Subkulturens uafsluttede skrifter” 1988-1992 og i 1990’erne var han redaktør af undergrundskunstmagasinet “Kultur og Moral”. 1980-90 udsendte han flere “ulovlige” digtsamlinger. Hans værker har i en periode været på den forbudte liste i Kina. Den seneste digtsamling er dog udkommet “lovligt” i Kina i 2006. Det var digtsamlingen ”Afhøring af min sjæl”. I april 2010 blev han inviteret til Harvard University for at holde foredrag om undergrundslitteratur i Kina og læse sine egne digte op. Foruden at være digter er han også kalligrafi kunstner, hvilket kan ses på nærværende hjemmeside.

Meditationernes bog af Azhong
Poesiens Hus, 2013
85 sider.

Oversættelse: Jimbut Jun Feng og Gritt Uldall-Jessen

Azhong er pseudonym for Li Younzhong (f. 1959).